Søg
  • birgittekrejsager

Bøgerne i mit liv og livet i mine bøger


”Der findes værre forbrydelser end brænding af bøger. En af dem er ikke at læse dem” Joseph Brodsky

Det er ikke bøgerne i mit liv, det er livet i mine bøger, der får mig til at slæbe bøgerne med gennem livet og lade dem flytte ind i mine bogreoler.


Bogreoler er usexede, sagde ejendomsmægleren, og anbefalede den bogspækkede reolvæg fjernet og erstattet med en fladskærm. Det ville øge husets salgsværdi, mente han, og så ikke bogreolens store, strunke og dunkende potentiale.


Her må det indvendes, at intelligens er det ultimative afrodisium, når vi lytter til 1960ernes guru inden for bevidsthedsudvidende stoffer, Timothy Leary. Mon ikke de fleste af os værdsætter tegn på intelligent liv hos de mennesker vi indgår tættere relationer med, idet vi anerkender, at intelligens kommer i mange former og udtrykkes forskelligt?


At viden er sexet og bøger er megen viden i forskellige hoveder begrunder ikke, at man fylder bogreol efter bogreol med bøger, man har læst. At man konsumerer en bog, som man tømmer en bakke leverpostej og skiller sig af med den fysiske bog sammen med leverpostejsbakken. I stedet for fransk gryderet eller folkelig leverpostej vil jeg tale om kagekunst, for det giver mig lejlighed til at bruge et aksiom fra ophavsretten: "you can eat your cake and still have it”. Det lader sig naturligvis ikke afvise, at der kan være en vis underholdningsværdi i at læse en tyk, langtrukken, halvdårlig roman, som ikke har et langt efterliv i sig; men de gode bøgers indhold rækker længere end til sidste side er læst.


Bøger sætter ord på nye erkendelser, følelser og tanker, og udvider vores sprog, så vi kan favne verden i al dens mangfoldighed og foranderlighed, sætte ord på nye handlinger. Jeg har altid fundet det dybt beundringsværdigt, når mennesker er i stand til mentalt at opsuge og aktivere al den viden de tilegner sig og omsætte den i nye tanker og løsninger - uden skulle understøtte hukommelsen med skriftlige /visuelle hjælpemidler. Det være sig som gartner, kok, jurist eller noget helt fjerde.


Som for mange andre vidensarbejdere må mine bogreoler tjene som håndbibliotek, et personligt dialog- og referencerum opbygget i dialog med det levede liv og arbejdsliv. Bøgerne udvider det intellektuelle råderum, som en harddisk gjorde for pc’en engang inden vores personlige og fælles informationsamlinger flyttede op i skyen.


At affærdige bogreolen som en søgt og prætentiøs kliché er en fodslæbende kommentar, der lyder som et ekko fra de sidste tiår af forrige århundrede. Dengang og med blikket endnu kun skuende ind i det højteknologiske videnssamfund og dets potentialer, kunne man med opfattelsen af bogreolen som kliché lægge afstand til 1960’erne og 1970’ernes nybyggede parcelhuses reolvægge, hvor bogklubbøger og leksika i metervis var en vigtig markør for social mobilitet og velfærdsstatens uddannelsesløft.


Selv om det ikke gavner hverken forlag eller forfattere, er det i tråd med tidens bæredygtige ånd at give bøger videre. På genbrugspladsen er der samtidig snublende nært til at bøgerne ender i småt brændbart. I Ray Bradburys dystopi Fahrenheit 461 – den temperatur, hvor papir antændes – beskrives et fremtidssamfund, hvor bøger er ulovlige og brændes, fordi magthaverne mener, bøgernes tanker gør menneskelige ulykkelige.


Bøger er altid blevet brændt for at udslette deres indhold af tanker og ord. I 2019 brændes f.eks. i hundredtusindvis af bøger i Tyrkiet. Nobelprisdigteren Joseph Brodsky – der som 24-årig var blevet idømt 5 års tvangsarbejde i GULAG for at være digter sagde: ”Der findes værre forbrydelser end brænding af bøger. En af dem er ikke at læse dem”.


Jeg er ikke stolt af mine bøger. De giver mig ikke status som belæst og vidende, men jeg har indset, at de sætter ord på vores europæiske kultur og værdier, ord, tanker og indsigter, som det er vigtigt at gå i dialog med, når vi skal finde løsninger på dagens udfordringer og fremtidens muligheder.


I dag hvor vi har erkendt, at techgiganternes algoritmer styrer og begrænser vores adgang til digitaliseret viden, er bogreolerne med de fysiske bøger et helt nødvendigt redskab for at bevare tanke- og informationsfriheden og derigennem styrke vores demokrati og europæiske kultur i de kommende års digitalisering af vores samfund. Af disse grunde slæber jeg stadig rundt med de fysiske bøger og lader dem tage ophold i mine bogreoler.

32 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle