Søg
  • birgittekrejsager

Eksilets Digtere i venedig

Library of exile. Vi har brug for et permanent bibliotek tilegnet digtere og digtning i eksil.



Eksilets Bibliotek er ikke et bibliotek i traditionel forstand, men en kunstinstallation skabt af keramikeren og forfatteren (Haren med de ravgule øjne) Edmund de Waal.

Hen over sommeren 2019 har besøgende i Venedig i Ateneo Veneto kunnet opleve Eksilets bibliotek. En samling på næsten 2.000 bøger skrevet af forfattere i eksil. Samlingen af eksilerede forfatteres værker gør biblioteket til et særegent magtfuldt sted med trøst og modstandskraft. Library of exile er et sted fyldt med stemmer, af rejser, af sprog i bevægelse. Sprog er diasporisk. Bøgerne i Library of exile er mestendels oversættelser fra forfatternes oprindelige tekst og reflekterer at Venedig har en tusinde år lang tradition med oversættelser fra en mangfoldighed af sprog. Library of exile indgår i Edmund de Waals project psalm: “This is the project I have always dreamed of doing. It is about exile - what it means to have to move to another country, to speak another language. It brings new installations based on the Psalms, the poetry of exile, into some of the most beautiful spaces of the Ghetto, the first time some of these spaces have been used for contemporary art. And my library for the Ateneo - two thousand books within a porcelain-covered pavilion - will be the most significant sculpture of my life. It will be a new library reflecting Venice’s thousand years as a place of translation, a space to sit and read and be.”


Eksilets bibliotek er utrolig smukt, udvendigt beklædt med porcelænskakler forsynet med inskriptionen af en helt ny tekst: En liste over tabte eller ødelagte biblioteker i verden. Søndag den 29. september 2019 lukkede Library of exile som del af de Waal kunstinstallation psalm i Venedig. Eksil-bibliotekets katalog er tilgængeligt på http://www.psalmvenice.org/library-catalogue. Jeg vil ønske, at Library of exile finder et permanent udstillingsrum, så biblioteket kan blive taget af listen over tabte biblioteker.





Enhver der beholder evnen til at se skønheden, bliver aldrig gammel, skrev Kafka. Joseph Brodsky blev ikke gammel – 55 år. Skønheden i hans digtning er evident - som 47-årig blev han i 1987 den yngste modtager af nobelprisen i litteratur. Efter han som 24-årig blev idømt 5 års tvangsarbejde i GULAG, var det under pres fra bla. Shostakovich og Jean Paul Sartre, at Brodsky blev frigivet efter ’kun’ 18 måneder.

Processen mod Brodsky er delvist optrykt i en anden nobelpristager Claude Simons erindringsmosaik: Jardin des Plantes.

Retsprotokollen i sin helhed tilgængelig på nettet – nedenfor følger et lille uddrag. Ud over at vise en ung digters imponerende stamina – er digteres ret til at tænke og skrive og publicere til stadighed under pres rundt om i verden og skal til stadighed forsvares:

Dommeren: Hvad er Deres arbejde? Brodsky: Jeg skriver digte. Jeg oversætter. Jeg formoder… Dommeren: Hold Deres formodninger for Dem selv! Stå ordentligt! Læn Dem ikke op ad væggen! Se på retten! Svar som det er passende i en retssal. (..)Har De fast arbejde? Brodsky: Jeg mente, det drejede sig om et fast arbejde. Dommeren: Svar på spørgsmålet! Brodsky: Jeg skriver digte. Jeg mente, de ville blive trykt. Jeg formoder… Dommeren: Vi kan ikke bruge Deres formodninger til noget. Svar på spørgsmålet: Hvorfor arbejder De ikke? Brodsky: Jeg arbejdede. Jeg skrev digte. Dommeren: Det interesserer os ikke. - Dommeren: Hvad er i almindelighed Deres speciale? Brodsky: Jeg er digter. Digter og oversætter. Dommeren: Hvem har bestemt, at De var digter? Hvem har klassificeret Dem som digter? Brodsky: Ingen… - Dommeren: Og de har studeret med henblik på det? Brodsky: Med henblik på hvad? Dommeren: På at blive digter. Har De ikke prøvet at gennemgå nogle videregående studier for at forberede … for at lære… Brodsky: Jeg mente ikke, at det var noget, man kunne lære. Dommeren: Hvordan bliver man så digter?




VANDMÆRKE - Jospeh brodskys essay om venedig:


”Om vinteren vågner man i denne by, især om søndagen, til lyden af dens utallige klokker, som om et kæmpemæssigt testel stod og rystede på en sølvbakke i den perlegrå luft uden for ens lette gardiner Man slår vinduet op, og værelset fyldes øjeblikkeligt af denne klokkespilmættede dis derudefra, som består af fugtig ilt, af kaffe og af bøn (…) På sådanne dage antager byen virkelig en porcelænsagtig karakter med alle sine zinkklædte kupler, der ligner tepotter eller omvendte kopper, og den hældende profil af campaniler, der klirrer som efterladte skeer og smelter ind i himlen.” (Joseph Brodsky: Venedigs Vandmærke)


Mange digtere gør sig stor umage med at indfange morgenstemninger og Brodskys fortryllende beskrivelse af at vågne i Venedigs perlemorsfarvede skønhed er blandt mine favoritter. Brodskys essay om Venedig om vinteren (”skønhed i lave temperaturer er skønhed”) er ren uforglemmelig poetisk og æstetisk nydelse, der kun mørknes af mislydene, der - ufortalt - er følgevirkningerne af, at han i sovjetstaten havde betalt for sin digteråre med ophold i GULAG.





#rejselitteratur #nobelprisdigter #Venedig #LibraryofExile #JosephBrodsky

9 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
  • Instagram

© 2020 by Birgitte Krejsager Litteratursamtaler.dk - Linnesgade 25 - 1361 København K