Søg
  • birgittekrejsager

Sylvia beach - en af litteraturens store heltinder

19. november 1919 åbnede amerikanske Sylvia Beach Shakespeare and Company og blev fødselshjælper for den litterære modernisme



100 året for åbningen af Shakespeare and Company er en god anledning til at fejre Sylvia Beach. Hendes betydning som fødselshjælper kan samles i, at Shakespeare and Company på en gang var boghandel, bibliotek og forlag i 1920-1930ernes Paris, og her forbandt de engelske Bloomsbury-modernister med amerikanske kunstnere som Ezra Pound, Hemingway og Scot Fitzgerald. Sin plads i verdenslitteraturhistorien fik Beach da hun i 1922 udgav James Joyce Ulysses. Amerikanske Sylvia Beach var i 1916 kommet til Paris, hvor Adrienne Monnier på venstre Seine-bred drev en boghandel, der var populær blandt de lokale forfattere, og inspirerede Sylvia Beach til at åbne en engelsk-sproget boghandel kombineret med udlån til de engelsk-sprogede forfattere og kunstnere, der ikke havde penge til bogkøb. ”No one that I ever knew was nicer to me” (Hemingway om Sylvia Beach). En kvittering fra 1934 viser udlån til Hemingways af modernismens hovedforfattere: Virginia Woolf, James Joyce, T.S. Eliot, D.H. Lawrence og Ezra Pound.

I 1922 flyttede boghandlen til større lokaler i ‪12 rue de l’Odéon‬, hvor den forblev indtil 1941, hvor Sylvia Beach blev fængslet for ikke at ville sælge et eksemplar Joyces Ullysses til en tysk officer. Boghandlen åbnede aldrig igen, men Sylvia Beach blev boende i sin lejlighed over boghandlen, hvor hun fejrede Paris’ befrielse med det amerikanske flag i sit vindue.

ore.






udgivelsen af James Joyces Ulysses


Flere modige og fremsynede kvinder indgår i udgivelseshistorien bag James Joyces Ulysses – og som fødslshjælperee for modernismen. I USA stod Margaret Anderson og Jane Heap bag magasinet Little Review, der bla. Publicerede T.S. Eliot, Ezra Pound, Jean Cocteau og Gertrude Stein. Ezra Pound havde opfordret Joyce til at publicere Ulysses i Little Review, så Little Review bragte fra 1918 Ulysses som føljeton. I 1920 blev 4 komplette Ulysses-numre af tidsskriftet beslaglagt og i september 1920 blev Margaret A. og Jane H. stævnet med påstand om, at Little Review for juli-august indeholdt uanstændige afsnit af Ulysses. De to kvinder blev arresteret og i februar 1921 blev de kendt skyldige ved retten og idømt en bøde på $50 hver og fik forbud mod at bringe yderligere afsnit af Ulysses i deres magasin. I England havde Harriet Weaver også måttet erkende, at hun ikke ville kunne udgive Ulysses i England, for ingen bogtrykker ville trykker en bog af James Joyce.


Da Joyce fortalte Sylvia Beach om de mørke udsigter for Ulysses tilbød Beach straks at lade Ulysses udgive af Shakespeare & Co ”uden at lade mig afskrække af mangel på kapital, erfaring og alt, hvad en bogforlægger ellers behøver”. Dagen efter – 1. april – indgik Beach og Joyce en endelig, mundtlig aftale om at gå i gang med en af århundredets største litterære bedrifter.


#SylviaBeach #ShakespeareandCompany #JamesJoyce #Ulysses #Paris #boghandel

9 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
  • Instagram

© 2020 by Birgitte Krejsager Litteratursamtaler.dk - Linnesgade 25 - 1361 København K